Mandø

Låningsvejen og Mandø Ebbevej

Turen til Mandø foregår hen over havbunden på én af Danmarks mærkeligste “veje”, nemlig enten Låningsvejen eller Mandø Ebbevej fra Vester Vedsted (ca. 12 km fra Danhostel Ribe).
Begge “veje” bliver overskyllet af vand ved højvande to gange i døgnet. Mandø Ebbevej ligger direkte på havbunden og er markeret med riskoste. Vejen er ikke farbar for almindelig trafik, men nogle gange arrangeres der vandreture eller løb.
Låningsvejen – lidt nord for Ebbevejen – er anlagt på en meget lav dæmning bygget af sten og grus. Den er derfor lidt højere end Ebbevejen og som regel tør, når der er ebbe (lavvande).
En låning er et område mellem to slikgårde – og Låningsvejen er netop anlagt mellem to rækker slikgårde, der er lavet til indvinding af jord. Låningsvejen er 6 km lang og offentlig, men benyt den kun, hvis I kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande. Både Ebbevejen og Låningsvejen ender på nordsiden af øen Gl. Mandø. Her kører man over en rist i vejen (færist) og derefter over diget. Risten skal forhindre fårene på forlandet i at gå ind på øen.

Mandø. Forlandet med græssende får. Én af traktorbusserne er på vej over færisten og på vej op ad diget på Mandø. Ribe Domkirke ses i baggrunden

Kør aldrig selv til Mandø uden først at have undersøgt tidevand, vind og vejr.
I kan finde en højvandskalender på Danhostel Ribes opslagstavle og på siden om Vadehavet.
Det anbefales, at I tager turen med én af de to traktorbusser, Mandøbussen eller Mandø Traktorbus. Turen med traktorbusserne over Vadehavet tager ca. 3/4 time og er en flot naturoplevelse. Her kan du f.eks. se  Mandøbussens holdeplads og køreplan.
Det er muligt at leje cykler på Mandø – alternativt kan man få sin cykel med på traktorbussen – prøv ikke at cykle fra fastlandet til øen.

Mandø Mølle

Mandø by er den eneste by på Mandø. I den nordlige del af Mandø by ligger den gamle mølle, Mandøs vartegn. Den kan dateres tilbage til 1832, og er den ældst bevarede hollandske mølle i Jylland. Mandø Mølle afsluttede en større restaurering i 2008 efter en stor lokal indsamling.
Hollandske møller kan også ses i Højer og i Sønderho på Fanø.

Fugle på Mandø

Mandø er et af Danmarks mest fuglerige områder og har længe været fugle- beskyttelsesområde. Store mængder fugle benytter året rundt området som raste-, fouragerings- eller yngleområde. Specielt i forår og efterår er det muligt at se de store fugletræk.
Mandø er udpeget af miljøministeriet til et af Danmarks vigtigste områder for ynglende engfugle, da øen er et af de få steder i Danmark, hvor nogle af markerne endnu ikke er ødelagt for engfuglene på grund af for intensiv drift.
Naturstyrelsen opkøbte i 2012 50 hektarer af de lavest liggende arealer på Mandø og satte dem under vand for at forbedre ynglebetingelserne for flere truede og sårbare engfugle på øen – herunder blandt andet klyde, brushane, engryle og den store kobbersneppe.
Hele sommerhalvåret ses ynglende engfugle og vadehavsfugle – endda flere som er truede og/eller sjældne andre steder. Det drejer sig f.eks. om gule vipstjerter, stor kobbersneppe, ryle og brushane. Det er heller ikke usædvanligt at se f.eks. fiskehejre, klyde, gravand, rødben, hjejle, måge og vibe
Strandskaden er den mest almindelige vadefugl på Mandø og på vaden. På Mandø har den fået øgenavnet “Mandøstorken” eller “Mandøpigerne”. Den er ekspert i at åbne muslinger med næbet.

Strandskader på Mandø. Standskader kaldes også Mandøstorke eller Mandøpiger. En strandskade kan spise 300 muslinger om dagen. Se også billedet af en strandskade med en sandorm i næbbet på siden Facts om Nationalpark Vadehavet

Bramgæs

Bramgæssene har de senere år været et fantastisk flot syn for turisten i forår og efterår, men samtidig noget af en prøvelse for landmændene på øen. Gæssene spiser så voldsomt af øens græs, at dette ikke har kunnet nå at vokse ud igen, inden får og køer skal på græs i foråret. Landmændene har derfor måttet købe foder på fastlandet.

Selv om bramgåsen er en trækfugl, så overvintrer mange af dem nu i Danmark. Hvor man før regnede med ca. 30.000 overvintrende bramgæs i Vadehavet, drejer det sig nu om ca. 145.000 – og mange af disse på Mandø.
Ellers kommer bramgæssene til Mandø omkring 1. marts og flyver videre 15. – 25. maj i forårstrækket. Enkelte er dog også begyndt at yngle i Vadehavet og nogle bliver længere for måske at fange en god østenvind til deres videre tur til Svalbard og det nordlige Skandinavien for at yngle. Gæs kan flyve tusindvis af kilometer uden stop.
I efterårstrækket er gæssene tilbage igen midt i september og forsvinder igen, når vinteren sætter ind. Gåseparrene holder sammen for livet og når de kommer på efterårstrækket følges ungerne med forældrene.
Normalt fouragerer bramgæssene primært på græs, men i stigende grad også på vintersæd, især i de koldere perioder. Landmændene på Mandø har derfor opgivet at så vintersæd. Bramgåsen har hørt under den strengeste fuglebeskyttelse og har derfor ikke måttet skydes. Det har gjort at bestanden i Danmark er  vokset fra cirka 50.000 i 1970’erne til 1,2 millioner i dag. I 2016 har miljø- og fødevareminister Esben Lunden Larsen ændret vildtskadebekendtgørelsen, så det bliver nemmere at få tilladelse til at skyde bramgæs, for at sikre landmændenes afgrøder.
Der er også andre gæs som grågæs, knortegæs, kortnæbbet gås, canadagæs på Mandø, men det er bramgåsen, der skaber problemer for landmændene. Kun grågåsen bliver på øen året rundt.

Øens oprindelse og stormfloder

Størstedelen af Mandø består af lave marskenge, og kun helt mod vest ligger en klitrække, der skærmer for den hårde vestenvind. Her ligger Mandø by, den eneste by på den ca. 10 km² store ø.
Oprindelig bestod Mandø af flere øer. De to største – Gl. Mandø og Ny Mandø – var adskilt ad en ca. 1 km bred tidevandsrende, kaldet Store Rende. Men efterhånden er renden forvandlet til en smal grøft midt på øen, og Mandø er nu én ø. Den oprindelige bebyggelse lå på den nordlige del af øen, men ved stormfloder i 1500 og 1600 tallet, druknede næsten alle øens beboere. 7, der tilfældigvis var på marked på fastlandet, genopbyggede byen på den sydlige del, hvor den ligger nu. Da Mandø by ligger på den højeste del af øen, bliver den normalt ikke oversvømmet ved stormflod.
Mange stormfloder har i tidens løb ramt Mandø. I 1981 stod næsten hele Mandø under vand – 200 får og 18 kreaturer druknede, men heldigvis ingen mennesker.
Diget blev forstærket efter stormen og øen er nu beskyttet af hav- og bydige. Siden er der kun opstået mindre huller i diget. Under orkanen og stormfloden i dec. 1999 var situationen dog meget kritisk. Her kan du læse om: Stormfloder i Vadehavet

Befolkning

Fiskeri og søfart var førhen den vigtigste næringsvej. Mændene tog hyre på fremmede skibe, for Mandø havde ikke sine egne skibe. Da diget blev bygget blev landbruget hovederhverv og øen havde sit eget mejeri frem til 1971. I dag er landbruget præget af græssende får og kvæg, hvor kødet sælges under navnet Vadehavsprodukter. Kødet fra vadehavet får en vindunderlig smag på grund af det saltholdige fødeindtag.

Der er 37 indbyggere på Mandø (2016). De fleste af øens beboere er pensionister. De få, der har landbrug, har andet arbejde ved siden af: vedligeholdelse af faskiner, kirketjener, hjemmehjælper ell. lign. Øen slås som så mange andre småøer med befolkningsflugt. Der er ikke mange børn og unge på øen,  I 2016 er der 5 skolesøgende børn, 1 i børnehave og 1 på gymnasiet.  Skolen er lukket og børnene går i skole på fastlandet. De unge forlader øen, da der er for få erhvervsmuligheder. Derfor forsøger Mandøboerne bl.a. at opbygge turismen for at skaffe kapital og befolkningstilvækst til øen. Selv om turismen er lille i forhold til naboøerne, Rømø og Fanø, er den alligevel med til at sørge for det økonomiske grundlag for øens eneste forretning, Brugsen.
Et nyt tiltag er forsøg på markedsføring af lokale produkter. Det drejer sig først og fremmest om vadehavslam og vadehavsstude, men der har også været gjort forsøg omkring kveller (salturt), der sælges som fint saltdrys på restauranter. Tidligere har man I området brugt kvelleren som grøntsag, tilberedt på samme måde som spinat. Måske kan der også snart blive tale om kommerciel udnyttelse af vadehavsøsters.

Sælture og østersture fra Mandø

Mandø Event arrangerer Sælture og Østersture med hestevogn i Vadehavet.
“Mandø Kro & Traktorbus” kører til Koresand. Koresand er en 20 km² stor sandbanke, højsand, der ligger sydvest for Mandø. En højsand er et område, der som regel ikke er oversvømmet ved højvande. På en tur til Koresand kommer man tæt på sælområder. På turen kan man finde rav, bade og se sæler.

Kirken

Kirken er fra 1727. Den er lille og beskeden med en udsmykning, der fortæller om stormfloders hærgen med nød og fattigdom til følge.
Altertavlen er en kopi af Joachim Skovgårds maleri: Jesus med røveren i Paradis. Originalen hænger nu på Den Hirschsprungske Samling i København, da den ikke kunne tåle det barske klima.
Rensdyrtakkerne på den ene sidevæg er fundet på en højsand vest for øen. De er omkring 10.000 år gamle og vidner om en tid med et andet klima, hvor der var fastland, og Vesterhavet var tørt 2-300 km ud fra kysten.
Tre gamle træfigurer på bagvæggen stammer måske fra kirken, der lå på Gl. Mandø. Det er i hvert fald konstateret, at de har ligget i saltvand.
Der er to døre i kirken. De bruges alt efter, hvorfra vinden blæser.
Skibsmodellerne i loftet er et minde om, at mange af øens beboere tidligere var søfolk.
På kirkens loft står der altid en kiste klar – man vil være sikre på at kunne begrave den døde – også selv om der er højvande i flere dage, og man ikke kan få bragt en kiste eller en præst til øen.

Mandøhuset

Mandøhuset er et gammelt skipperhjem fra 1831. Her er alkover, fine kakler på stuevæggen med hollandske motiver, en ovn med støbte bibelske motiver, væv og mange små og store ting, som fortæller om Mandøboernes historie.

Kakler på væggen i Mandøhuset

Naturudstillingen, Mandø Centret

En lille udstilling der fortæller om øens historie, natur, stormfloder, diger, fugleliv m.m. En god og enkel forklaring om tidevand. Det er gratis at se udstillingen på Mandø Centret, så vis hensyn og køb evt. lidt i caféen. Denne udstilling kan dog ikke erstatte et besøg på Vadehavscentret, som man ikke skal snyde sig selv for.

Læs mere: Nationalpark Vadehavet og Facts om Nationalpark Vadehavet og Stormfloder