Stormfloder

STORMFLODER OG STORMFLODSSØJLEN I RIBE

På Skibbroen overfor Danhostel Ribe Vandrerhjem står en stormflodssøjle. Når man kigger på den og ser hvor højt havvandet på nogle tidspunkter har stået i Ribes gader, forstår man hvorfor ripenserne frygter Vesterhavet. Med jævne mellemrum er “Blanke Hans” skyllet ind over marsken og har ødelagt huse og veje og drevet folk og dyr op på højtliggende steder for at rede livet.

Den øverste ring på stormflodssøjlen viser at vandet stod godt 6 meter over normal vandstand i 1634 under “Den Anden Store Menneskedrukning”. Dengang druknede mindst 8000 mennesker og mange tusinde husdyr. Selv inde i Domkirken stod vandet højt, og på pillen bag prædikestolen er vandstanden i 1634 afmærket ca. 170 cm. over gulvhøjde.
Den Første Store Manddrukning, som man kalder stormfloden i 1362, er den ældste stormflodskatastrofe, vi ved noget om, men da vi ikke ved, hvor høj vandstaden var, er den ikke markeret på Stormflodssøjlen. Vi ved dog at den var meget voldsom, for det menes, at op mod 20.000 mistede livet langs hele den internationale vadehavskyst.

Kig også på brættet ved Skibbroen nr. 19, det er flere af stormfloderne markeret. Nederst på denne side kan du se, hvornår vi havde de 10 værste stormfloder i Ribe

Når Danhostel Ribe har “havudsigt”

Man kan ofte opleve meget vand i Ribe. Flere gange om året bliver Hovedengen udenfor Danhostel Ribe oversvømmet, vandet står helt op til volden ved vandrehjemmet, og vi kan tilbyde “overnatning med havudsigt”.
Vandet er dog ikke havvand, men opstuvet vand fra baglandet, som ikke kan komme ud i havet, fordi Kammerslusen er lukket. Kammerslusen lukkes, når havvandet står højere end åvandet for at forhindre endnu større oversvømmelser.
(Kammerslusen er en sluse i Ribediget 9 km fra Danhostel Ribe. Se: Nationalpark Vadehavet)

Herman Stormflod fødes under stormflod

I november 1911 blev der et forrygende uvejr. Vandet steg og steg. I Ribe kunne man sejle på Skibbroen og i hovedgaden. Vandet stod også højt i Breddeslippe ved Skibbroen. Her sad på et køkkenbord med fødderne i vand og en brændevinsflaske i hånden tømrer Apitz og sang “Vift stolt på Codans bølge”. Han var glad fordi hans kone samme nat fødte ham en søn. Apitz syntes, at drengen skulle hedde “Storm Flod Apitz”, men enedes dog til sidst med præsten om, at drengens navn blev Herman Stormflod, men han blev aldrig kaldt andet end Stormflod til daglig. Det syntes man ikke var så mærkeligt, når andre drenge kunne hedde Ebbe.

Hos familien Frandsen på Seminarievej blev yderdøren sprængt, og vandet fossede ind. Snart nåede vandet op til dagligstuen og begyndte at skylle ind over dørtrinet. Familien havde elektrisk lys, men det gik ud, for måleren var i kælderen. Vandet steg stadig, så i mørket måtte de finde op ad trappen til loftet. Den nat var der selvfølgelig ingen, der kunne sove. Næste dag var vandet sunket, men møblerne var drivende våde. Nogle var væltet, og desuden havde vandet bragt en masse snavs med sig. Der lå små døde fisk på komfuret i køkkenet i kælderen, og det sidste vand måtte skovles op i spande og smides ud.

Ribediget 

I 1912 blev det 15.km. lange Ribedige fra Tjæreborg i nord til Vester Vedsted ved Ribe i syd bygget færdigt. Her syd for Vester Vedsted lå dengang den dansk/tyske grænse, og tyskerne ville ikke være med til det kostbare digebyggeri. Tyskerne byggede dog Ballumdiget længere sydpå ved bl.a. krigsfangers arbejdskraft.
Først i 1923, da området igen var dansk, blev Rejsbydiget påbegyndt, så hele kysten fra Ballum i syd til Tjæreborg i nord var sikret. Inden diget var færdigbygget, indtraf der dog den største stormflodskatastrofe i nyere tid. Det var d. 30. aug. 1923. 1 ingeniør og 18 digearbejdere omkom.

Heldigvis har Ribe ikke været overskyllet af havvand siden Ribediget blev bygget i 1912, Men stormfloder var og er en evigt tilbagevendende trussel, som Ribes borgere må lære at leve med.
Når børnene kommer i skole i Ribe, får de udleveret en informationsskrivelse om, hvordan skolen og forældrene skal forholde sig, når der er forhøjet beredskab (stormflodsvarsel), og skolerne skal evakueres.

Var Ribe Dige ikke blevet bygget i 1912, ville Ribe adskillige gange have været oversvømmet i dette århundrede, da det ser ud til at stormfloder forekommer hyppigere end før. Esbjerg Havn har gennemsnitligt registreret 2,2 store højvander om året de sidste 50 år, hvilket er dobbelt så mange som de seneste 125 år.

Samtidig er havspejlet steget. Vandstanden er i dag 11 cm højere end for 100 år siden. FN’s klimapanel bestående af forskere fra hele verden, mener at verdenshavene vil stige mellem 18 og 59 cm. inden år 2100 som følge af klimaændringer og havisens afsmeltning. En gruppe klimaeksperter, der besøgte København i foråret 2009 mente, at stigningen nærmere ville være mere end 1 m. Forskning har vist, at gennem de sidste 8000 år har Vadehavet kunnet klare en stigning på et par millimeter om året. Vand og sand har fulgt hinanden, selv om havoverfladen dengang lå 17 meter under nuværende havoverflade. Ingen ved dog, om Vadehavet vil kunne klare de stigninger, som nu er på tale.
Den internationale diskussion om klimaændringer og global opvarmning er meget aktuel for os, som bor så tæt på havet i det lave marskområde.

1999. Den værste orkan i 100 år – og stormen Bodil i 2013

Den værste orkan i 100 år ramte den 3.dec. 1999 Jyllands Vestkyst. Heldigvis var der ved orkanens værste rasen stadig lavvande.  Aldrig før er der registreret så høj en vandstand ved Kammerslusen ved Ribe.  Måleren viste 5,12 m. over normalen, da den gik i stykker. Men næste dag kunne man på diget se, at vandet havde stået ca. 6,70 m., hvilket er 30 cm. under digetoppen. (Diget er 7 m.) I de 6,70 er bølgerne regnet med, hvilket de ikke er i afmærkningerne på stormflodssøjlen – i hvert fald ikke i de nyeste afmærkninger.
Hvis der havde været højvande, da stormfloden kulminerede, var katastrofen indtruffet, fordi vandet ville havde stået 1 –1½ m. højere, hvilket er langt over digetoppen og Ribe ville have været overskyllet af vand.

Stormen Bodil i december 2013 forårsagede overskylning af Rømødæmningen og sommerdiget ved Ballum, hvor vandet nåede ind på markerne og op i nærheden af de nærmeste huse. Trods forhøjet beredskab i flere områder nåede vandstanden i vadehavet dog ikke tilnærmelsesvis de samme højder som i 1999.

For os der bor i Ribe og på Mandø er det temmelig uhyggeligt at tænke på, at det er tilfældigt, at vi ikke blev oversvømmet den 3. dec. 1999. Og at vi på trods af, at stort set hvert andet hus i Ribe var beskadiget af orkanen – måske alligevel var heldige. Næste dag lignede Ribeegnen mest af alt en krigsskueplads. Over alt var gavle blæst ned, tage flået af og tagsten og tagplader strøet rundt. Også på Danhostel Ribe Vandrehjem mistede vi store dele af taget.
Mange gamle træer og hele skove var væltet.
Orkanen var slem nok, men man undgik den store katastrofe på grund af lavvande langs vestkysten. Stormfloden udrettede dog store skader på især Rejsby og Juvre Dige, som blev gennembrudt flere steder.
Dette viser, hvor vigtigt det er hele tiden at forstærke digerne.

Digerne langs Vadehavets kyst

Digerne langs Vadehavets kyst er af forskellige højder. Ribediget er 7.00 m. og det Fremskudte Dige ved Højer 7,45 m. Ballum-Astrup-diget og Rejsby- diget på en strækning af ca. 15. km nord for Rømødæmningen er 7,10 m.

Hver gang vi har en stormflod, bliver det med rette diskuteret, om digerne er gode og høje nok. Flere af de ældste diger er forstærket ved, at profilen ud mod Vadehavet er gjort mere flad. På den måde kan bølgerne under en stormflod miste noget af deres fart og kraft på vej op ad diget. Hvis diget er for stejlt, vil bølgerne lettere kunne “få fat” og lave huller i overfladen, så de kan bryde igennem. Derfor er alle nyere diger brede og med et svagt fald på havsiden.

Udover det svage fald er det vigtigt, at der er en stabil sandkerne i digerne, der samtidig kan sørge for god dræning i diget. Ribe Dige har sådan en sandkerne, men nogle af de ældre diger har blandingsjord, og det dræner ikke så godt. Udenpå sandkernen lægges et klæglag på ½-1 m. og øverst græs til at holde på det hele.  Klæget tages bag diget, hvor der så opstår en fyldgrav langs med diget.

Stormflod

Man snakker om stormflod, når vinden presser vandet mod digerne og vandstanden er over 2,40 m. over DVR 90 (Dansk Vertikal Reference 90).
På det tidspunkt bliver forlandet oversvømmet, og det går ud over dyre- og planteliv. Når vandet når op på 4,00 m. over DVR 90 truer oversvømmelserne det laveste dige, som ligger ved Ballum, og dermed bebyggelse og mennesker.

De 10 største stormfloder ved Ribe angivet efter vandstand:

Det anbefales at tage på Vadehavscentret for at se deres store Stormflodsshow. Se mere under Museer og Oplevelsescentre

En højvandskalender for Ribe kan ses på opslagstavlerne på Danhostel Ribe og på vores side om: Nationalpark Vadehavet