“Dronning Dagmar ligger i Ribe syg”. De fleste danskere kender folkevisen om Dronning Dagmar, dansk dronning fra middelalderen:

Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted mon de hende vente.
Alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Ribe Domkirkes klokker spiller visen hver dag kl. 12 og kl. 15

Facts om Dronning Dagmar

Vores viden om Dronning Dagmar er meget lille, da det meste vi “ved”, kommer fra sagn, myter og folkeviser. Her er de få reelle facts:

• Dronning Dagmar var bøhmisk prinsesse, døbt Margareta. Det ser ud til, hun også havde det slaviske navn Dragomira (“den fredselskende”)
• Margareta var datter af kong Premysl Ottokar I og Adela af Meissen
• I 1205 blev den unge Margareta gift med den danske konge Valdemar Sejr. Vi ved ikke, hvor brylluppet blev holdt – den almindelige opfattelse er, at det var på Riberhus, men historikeren Huitfeldt (1546-1609) skriver, at Junker Strange med 30 riddere førte bruden til Lübeck, hvor brylluppet stod
• I Danmark fik hun navnet Dagmar (dagens mø – den lyse og venlige kvinde)
• I 1209 fødte hun sønnen Valdemar den Unge. Han giftede sig i 1229 i Ribe med sin stedmor Bengerds brordatter Eleonora af Portugal
• Allerede 7 år efter sin ankomst til Danmark døde den unge dronning d. 24. maj 1212. Også her er kilderne uklare, om hvor hun døde – måske døde hun slet ikke i Ribe, men i Ringsted, som én af folkeviserne fortæller
• Dronning Dagmar blev begravet i St. Bendts Kirke i Ringsted, hvor også Valdemar Sejrs forældre Valdemar den Store og Sofia af Minsk lå begravet

Folkeviser, sagn og myter om Dronning Dagmar

Som sagt kommer resten af vores viden fra folkeviser, sagn og myter. Folkeviserne givet os langt den største viden, vi har om Dronning Dagmar.
Hun beskrives som meget afholdt og smuk. Det siges desuden, at hun gjorde meget godt for danskerne, og at det bl.a. var dronning Dagmars fortjeneste, at biskop Valdemar blev løsladt i 1206 efter 14 års fængsel på grund af et forsøgt statskup. Biskoppen måtte love at leve i landflygtighed og ikke komme tilbage til Danmark. Et løfte han i øvrigt ikke holdt, da han senere igen forsøgte et statskup mod kong Valdemar Sejr.

Der findes 6 folkeviser, der handler om Dagmar. De  5 af disse viser er at finde i Anders Sørensen Vedels “Hundredvisebog” fra 1591. Hundredvisebogen var Nordeuropas første udgivelse af folkeviser og hovedårsagen til, at vi i dag kender disse folkeviser. Vedel var præst og historiker i Ribe, om dette har haft betydning for opfattelsen af, at Dronning Dagmar døde i Ribe, kan vi ikke vide, men som historiker skrev Vedel selv, at man ikke altid kunne  regne med sandhedsværdien i folkeviserne. På det tidspunkt var det ellers den almindelige opfattelse at visernes fortællinger var sandheden.  Anders Sørensen Vedels gravsten ses i Ribe Domkirke  og foto af gravstenen ses nederst her på siden

Folkeviserne om Dronning Dagmar i Hundredvisebogen omhandler forlovelse og ankomst til Danmark, spådommen om hendes død, hendes sygdom og død. I den sidste folkevise optræder Dagmar i Valdemars drøm og advarer ham om Bengerd (Berengaria).
Viserne hedder: Havfruens spådom, Dronning Dagmar og Junker Strange, Dronning Dagmar i Danmark, Dronning Dagmars død og Dronning Bengerd. Visen Vedel ikke har medtaget hedder “Hr. Strange og Dagmars Jomfru”.

Folkevisen “Dronning Dagmar ligger i Ribe syg” er en af middelalderens mest kendte folkeviser. Melodien regnes også for at være en af de mest kendte danske melodier overhovedet. Visen findes stadig i højskolesangbogen.
Folkevisen fortæller om Dronning Dagmars død og Kong Valdemars vilde ridt med 100 mænd fra Skanderborg for at nå frem til den døende dronning på Riberhus. Da kongen nåede til Ribe, var han alene – mændene kunne ikke følge med.
Ved hans ankomst på slottet var Dronning Dagmar død, men folkevisen fortæller, at hun vågnede op og bad kongen om at opfylde 3 ønsker. Læs hele teksten her: Folkevisen Dronning Dagmar