Miljømærket overnatning – miljøvenlig overnatning

Danhostel Ribe er det eneste miljøcertificerede hotel, vandrerhjem eller overnatningssted i hele Nationalpark Vadehavet.
Vi fik miljømærket Green Key (Den Grønne Nøgle) i 1997, som én af de første i Danmark.
Vi er desuden optaget som en af de GrønneForløbere (GreenLeader program) hos TripAdvisor.
Begge vandrehjem i Esbjerg kommune, Danhostel Ribe og Danhostel Esbjerg, er Green Key certificerede vandrehjem

Hvad er Green Key – Den Grønne Nøgle?

Miljøvenlige hoteller og vandrehjem i Danmark kan blive miljøcertificeret med Svanen, Blomsten eller Green Key, hvis de lever op til en lang række miljøkrav..
Læs mere om Green Keys krav på deres egen hjemmeside: Green Key
Green Key tildeles kun for 1 år ad gangen og indbefatter kontrolbesøg og konstant udvikling.
Med Green Key er man sikker på miljøvenlig overnatning i Danmark og i over 45 andre lande, da Green Key er et internationalt miljømærke.

Green Key er garanti for miljøvenlig overnatning

Vores Green Key er en garanti for, at vi tager omfattende miljøhensyn, bl.a. ved at bruge miljøvenlige rengørings- og vaskemidler, affaldssortere, spare på vand- og strøm, bekæmpe ukrudt uden kemikalier, bruge en del økologiske fødevarer og tilbyde grønne oplevelser. Vi vil gerne gøre en forskel og en ekstra indsats for at beskytte miljøet og dermed også klimaet – og samtidig opretholde kvaliteten af overnatningen, kursusopholdet og mødet.
Så vælger du vores Green Key overnatning, er du automatisk med til at passe på miljøet.

Klik på billedet ovenfor og læs lidt mere om Danhostel Ribes miljøpolitik: