Dobbeltværelse eller to-sengsværelse? Eller hotelværelse med Ribes bedste udsigt? Læs mere her: Hotel Vadehav
På Danhostel Ribe kan I få et billigt dobbeltværelse på vores hostel eller et perfekt hotelværelse med udsigt over Ribe. Samtlige af vores værelser har eget bad/toilet, hvilket meget få af Ribes hoteller har.
I kan bruge jeres værelse som dobbeltværelse eller 2-sengsværelse.
Da vores senge er boxsenge, kan de bare skubbes sammen eller fra hinanden, hvis de ikke står efter jeres ønske.
Om Danhostel Ribes dobbeltværelser:
- Alle værelser har eget bad/toilet
- Alle værelser har en lille forgang med en ekstra dør ud til gangarealet, hvilket giver mere ro i værelset
- Vi har sørget for gode senge (boxsenge og springmadrasser)
- Vi har indrettet vores værelser enkelt med få møbler. Som vandrehjem prioriterer vi fællesfaciliteter, som vi har mange af. Her kan man møde andre gæster, når man har lyst til det. Se under faciliteter
- Børn under 2 år overnatter gratis i forældres seng. Det er muligt at leje en weekendseng
Ribes flotteste udsigt
Halvdelen af værelserne har udsigt over både Ribe by og/eller Nationalpark Vadehavet. Udsigten er Ribes Skyline. Det er Ribes flotteste og mest kendte udsigt. Den allerbedste udsigt fås fra vores bedste værelser på Hotel Vadehav beliggende på anden sal.
Bed and Breakfast
Hvis I vælger Bed and Breakfast på Danhostel Ribe, kan I stå direkte op af sengen og gå til et udsøgt morgenbord, hvor I selv kan vælge lækkerierne på buffeten. Vi er stolte af vores morgenbuffet og håber at den også falder i jeres smag. I finder bl.a. hjemmebagt brød, hjemmelavet økologisk luksusmysli, hjemmelavet marmelade, mm. Se mere her: Morgenmad
Værelser – Vælg standard, pris og udsigt
A+ værelser. Stueetage og 1. sal (ingen elevator til 1. sal)
Værelserne er indrettet med køjesenge. De nederste senge er boxsenge, som står frit. De kan rykkes sammen til en dobbeltseng, hvis man foretrækker det. I den øverste køje er der en springmadras.
A+ værelser mod byen og/eller Nationalpark Vadehavet er lidt større og dyrere end A+ værelser mod gårdhaven
Vi har flest værelser på vandrehjemmet i kategori A+
Enkelte af disse værelser er indrettet til kørestolsbrugere. Husk at gøre opmærksom på det, hvis du er handicappet, så vi kan finde et egnet værelse.
A værelser. Stueetage og 1. sal (ingen elevator til 1. sal)
Vores mindste og billigste dobbeltværelse med trekvartseng (140 cm – Husk bredt lagen).
Kan også bruges som 2-sengs værelse med køjeseng – så kan den nederste rigtige brede sig i trekvartsengen.
Den nederste seng er en boxseng. Madrassen i den øverste køje er en springmadras.
A-værelser findes kun med udsigt til gårdhaven.